Om Mogens Bo Henriksen

Jeg er museumsinspektør ved Odense Bys Museers arkæologiske afdeling og har en ph.d.-grad i forhistorisk arkæologi. Mit speciale er jernalderens grave og gravpladser – og især forhold omkring ligbrænding – men jeg arbejder også med de mange metalgenstande, som Fyns flittige metaldetektorførere indleverer til museet. Jeg er således museets kontaktperson til amatørarkæologer – herunder detektorførere – der hjælper museet med registrering af kulturhistoriske fund i museets ansvarsområde. Jeg har publiceret en lang række artikler og bøger om arkæologiske og kulturhistoriske emner – du kan se min bibliografi her – og finde en del af mine artikler på https://au.academia.edu/MogensBoHenriksen.