I denne tid kan man dufte en karakteristisk hvidløgsduft i mange løvskove. Det er ramsløgene, der dækker bunden som et mørkt, grønt tæppe med deres lancetformede blade; planterne krones af slanke blomsterstilke, i hvis top en spids blomsterstand i maj eller juni vil folde sig ud til en smuk, hvid krone.
Tæppe af ramsløg i det tidlige forår
Ramsløgenes blade er en sikker forårsmarkør og en af de absolut tidligste spiselige planter i skovbunden, og som regel findes de i så rigelige mængder, at man kan fråse løs i farve og smag. Plantenavnets forstavelse – ram – refererer til noget negativt, som det f.eks. kendes i tillægsordet ”ramponeret”, men plantens vitaminrigdom og antiseptiske kvaliteter taget i betragtning er det nu ikke helt berettiget.
Ramsløg i blomst i det sene forår
På vore breddegrader er det ældste arkæologiske vidnesbyrd om brugen af ramsløg fra den tidlige del af bondestenalderen, så løgplanten har sikkert været her så længe som løvskoven. I en nordjysk kvindegrav fra tiden omkring 300 e.Kr. har man fundet blade af ramsløg, som den døde har fået med på rejsen til dødsriget, måske som proviant, eller måske fordi planten havde symbolsk betydning. Fra en lidt senere del af jernalderen kendes flere eksempler på, at de stærkt symbolbærende guldbrakteater har indskriften laukaR, der oversættes med ”løg” eller ”livsurt”. I den norrøne litteratur nævnes løg også i sammenhænge, hvor plantens funktion må tolkes som lægende eller beskyttende. Om der specifikt tænkes på ramsløg, skovløg (som kendes fra et bornholmsk gravfund, der er samtidigt med det nordjyske) eller en af løgfamiliens andre slægtninge, er usikkert. Vi må derfor antage, at det blot skal tolkes som et udtryk for, at løgplanten ganske enkelt blev tillagt særlige og antagelig positive egenskaber.
Ramsløget har fået en renæssance i det nye nordiske køkken, og selvfølgelig har planten også fundet vej til supermarkedernes madvarer, hvori bladene indgår som et autentisk krydderi med lokal oprindelse. Der er da heller ingen tvivl om, at ramsløg smager godt og friskt – og ikke mindst her i det tidlige forår, hvor man higer efter friske grønsager.
De arkæologiske vidnesbyrd indikerer, at løgplanten kan have haft en særlig betydning i jernalderen, og hvad det kan have været, kan man jo tænke over, mens man høster eller tilbereder blade og blomsterstængler til et par friske forårsfristelser. Her er i hvert fald et par velafprøvede forslag fra mit eget køkken. God ramsløgsjagt i skoven – og velbekomme!
Rygeostcreme med ramsløg
En god rygeost blandes med 10% græsk yoghurt i forholdet 3:1. Heri vendes rigelige mængder skyllede og finthakkede blade og blomsterstængler af ramsløg og evt. finthakkede radiser samt salt og peber. Cremen kan spises på brød – men smager fantastisk, hvis man ruller et stykke røget laks omkring et par solide skefulde og serverer denne hapser som forret. Den går godt sammen med rugknækbrød eller en tynd skive rugbrød, som ristes hårdt i smør på panden. Hvis forårsstemningen rigtigt skal frem, kan man pynte med et par gavmilde skefulde stenbiderrogn.
Ramsløgspesto
Et par håndfulde mandler ristes på en tør pande og hældes i blenderen. Rigelige mængder skyllede ramsløgsblade, revet parmesanost (eller tilsvarende hård og tør ost), olivenolie, peber og evt. revet citronskal tilsættes. Blendes, men må gerne have en grovkornet konsistens. Smager godt på brød eller på en tapastallerken – eller vendes i nykogt pasta som den klassiske italienske pesto. Hvis man får lavet for meget, kan det hældes på små, skoldede glas, ekstra olivenolie hældes på – og glasset ryger i fryseren. Så kan man for en kort stund genoplive forårsfornemmelsen en trist novemberdag!
Hvis du vil vide mere
Brøndegaard, V.J. 1979: Folk og Flora. Dansk Etnobotanik 1 (opslag: Løg, side 196ff). København.
Henriksen, M.B. 2009: Brudager Mark – en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn. Bind 1, s. 275ff. Fynske Jernaldergrave bd. 6, 1-2. Fynske Studier 22. Odense.
Karg, S., U.L. Hansen, A.M. Walldén, J. Glastrup, H.Æ. Pedersen & F.O.S. Nielsen 2014: Vegetal grave goods in a female burial on Bornholm (Denmark) from the Late Roman Iron Age period interpreted in a comparative European perspective. Danish Journal of Archaology vol. 3, s. 52-60.
https://www.google.com/search?q=brakteat+laukr&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ved=0ahUKEwijybzD99LaAhWJwxQKHetlDYoQsAQILA&biw=1280&bih=929