Redesign af museum.odense.dk – vi søger samarbejdspartner!

Vi lancerede vores nuværende website, museum.odense.dk, tilbage i 2009. Meget er sket siden og vi er begyndt at være lidt kede af det lettere bedagede udseeende.

Derudover skal vi have implementeret en ny webshop, som ligeledes skal være smuk.

Vi har derfor to gode opgaver

  • Nyt design til museum.odense.dk
  • Design til Odense Bys Museer ny webshop

Denne blogpost er en uformel måde at indbyde designbureauer, webudviklingshuse, freelance webdesignere, webninjaer (så fik vi også ninja’erne med) og andet godtfolk, til at bidrage med “et tilbud” på opgaven.

Vi ønsker ikke et forpligtende tilbud i gammeldags forstand, men derimod et oplæg fra jer, der kan hjælpe os med at få et indtryk af jeres kompetencer; som samarbejdspartnere, kreative tænkere, idémagere, pixelsnedkere og alt muligt andet, vi slet ikke ved, vi har brug for.

“Et oplæg” kan være et telefon-opkald, en kort skriftlig præsentation, et grafisk oplæg, en kort beskrivelse af hvor I synes museum.odense.dk burde bevæge sig hen visuelt eller alt muligt andet.

Vi har selvfølgelig brug for et slag på tasken rent økonomisk – inkludér meget gerne økonomiske estimater og timepriser – men vi er mere interesserede i at bruge energien på at “finde den rigtige samarbejdspartner” frem for “det rigtige produkt”. Produktet finder vi på i fællesskab i løbet af processen.

Nyt design til museum.odense.dk

Sitet er udviklet ved Odense Bys Museer og pt. driftet og vedligeholdt af Lund og Andresen IT. Vi har et godt samarbejde og implementeringen af sitets ny design vil ske på foranledning af og i samarbejde med dem.

Backenden/CMS’et er ok, så det beholder vi. Det er designet vi hader.

Vi mener ikke at der skal meget til for at løftet sitets udtryk (og evt. brugervenlighed), så der er ikke tale om et stort projekt. Vi ser det mere som et facelift-projekt.

Sitet er udviklet inhouse ved Odense Bys Museer og er baseret på Umbraco.

Sitets overordnede struktur (over-/undersider) er fleksibel, mens sideelementerne ligger rimelig fast. Der således visse bokse og sidetyper, som vil være for omfattende at omskabe. Kig på sitet, der giver en fornemmelse – det er specielt “forsiderne” der er specielle. Det er ikke vores ønske at et redesign skal kaste for mange backend-ændringer af sig, så der skal tages hensyn til det eksisterende og ikke tænkes nyt fra bunden.

Sitet modtager ca. 300.000 besøg fra 216.00 unikke brugere og leverer 1.7 mio sidevisninger om året. Den gennemsnitlige besøgstid er 2:48. Skriv hvis I vil have et nærmere kig på vores stats (Google Analytics).

Vi regner med at skyde projektet igang efter sommerferien, således at det ny design kan udvikles henover efteråret. Vi sigter mod lancering i starten af 2013. Det må dog gerne gå hurtigere, men så har I en fornemmelse for bagkanten i det her.

Design til ny webshop

Den nye webshop baseres på uCommerce og implementeres af Lund og Andresen IT. Designet udvikles i samarbejde med Odense Bys Museers webshop-gruppe. Projektet forløber i efteråret 2012.

Tag et kig på vores eksisterende shop her: BOOOM!

Om ikke andet giver det indtryk af vores udgangspunkt og vareudbud.

Er ovenstående noget for jer/dig, så lad høre!

Vi indsamler oplæg/tilbud/kontakter i den kommende måneds tid.

Deadline for indlevering: Torsdag d. 28. juni 2012.

Skriv, ring eller tweet med spørgsmål, kommentarer og andet godt! Vi hører meget gerne fra jer!

Jacob Wang
IT-udvikling, Odense Bys Museer
Overgade 48, 5000 Odense C
+45 29 28 95 87 / @jacob_wang / jrw@odense.dk

Odense Bys Museer Tech Talks

Fra efteråret 2011 og et års tid frem giver jeg en række foredrag omkring digitale medier og museer for mine kolleger. Foredragene har til hensigt at øge det generelle kendskab til digitale trends, tendenser, teknologier, muligheder og begrænsninger. Foreløbig består foredragsrækken af 9 oplæg med følgende temaer:

  1. OBM på nettet – komplet oversigt over OBM-sites og statistik (afholdt)
  2. Sociale medier (afholdt)
  3. Mobile medier (afholdt)
  4. Digitale udstillingsteknologier
  5. Augmented Reality og Mashups
  6. Copyright, Linked Open Data og Semantisk web
  7. Crowdfunding, -sourcing, -curating
  8. Digital museumssystemer og museet som platform
  9. Singulartitet og accelerende teknologiudvikling
Her opdaterer jeg med de tilhørende slides i takt med at oplægene holdes.

Hvor er det fra? – crowdsourced geotagging

Odense Bys Museer annoncerede i oktober efter samarbejdspartnere vedr ideer omkring geotagging af billedsamlinger. Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv reagerede og vi har i fællesskab brygget på projektideer siden. Det resulterede i en ansøgning til Kulturstyrelsens seneste pulje til digitale arkiv- og museumsprojekter – en ansøgning styrelsen har imødekommet.

Projektet skal gennemføres i 2012, og vi søger yderligere partnere, så her er lidt om vores ideer. Projektbeskrivelsen finder du sidst i artiklen her.

Projektet vil fremme geotagging af lokalhistorisk kulturarv gennem udvikling af en crowdsourcing-facilitet – et delt website. Dels ved at igangsætte og facilitere registrering af geografiske metadata i vores digitale samlinger, særligt i forbindelse med billedfiler, dels ved at skabe konkrete digitale formidlingsprodukter, hvor geotaggede data vil blive tilgængeliggjort.

Herunder er et mockup af websitets grundstruktur. Det skal være simpelt og effektivt at tilføje geokoordinater til billeder via Google Maps og Google Streetview og vi ser sitets anvendelsesmuligheder som dobbelte. På den ene side udgør sitet den udadvendte flade hvor almindelige brugere finder billederne, typisk via Google billedsøgninger, på den anden side, et registreringsværktøj arkiver og museer kan bruge i det “almindelige” interne registreringsarbejde.

Formidlingen af de geotaggede billeder vil ske gennem egne webprodukter, og ved at materialet og de tilknyttede geodata vil blive en del af forskellige eksisterende og velkendte digitale sociale formidlingsprojekter som f.eks. Historypin, Historisk Atlas og Aarhus Streetmuseum. Centralt for projektet er, at der opbygges et website, der muliggør crowdsourcing af viden, hvor det er nemt, spændende og meningsfyldt for brugere at deltage og medvirke til, at store væsentlige billedsamlinger bliver geografisk registreret.

Herunder ses en illustration af sitets integrationer med billedsamlinger og formidlingssites. Systemet indeholder metadata, mens de konkrete billedfiler er hostet af institutionerne selv. Alle registreringer, dvs nye metadata, leveres tilbage til de deltagende institutioners respektive samlingssystemer.

Det ligger os meget på sinde at skabe et delt geotagging-værktøj som alle arkiver og museer kan få glæde af, uafhængigt af deres billedsamlings beskaffenhed og fysiske udformning (databaser, xml, webservices, regneark, foldere på fællesdrev etc).

Du er velkommen til at læse hele projektbeskrivelsen her: KUAS_2011_hvor-det-fra-geotagging_ansøgning

Kontakt os, hvis du synes det lyder interessant er gerne vil høre mere. Vi vil gerne i kontakt med flere samarbejdspartnere, ligesom projektets følgegruppe tænkes som en fleksibel skare af kolleger og interesserede:

Martin Brandt Djupdræt, Den Gamle By
Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv
Jacob Riddersholm Wang, Odense Bys Museer

Historisk Atlas Touchbord

Ved Odense Bys Museer arbejder vi pt. på en ny udstilling og udstillingsbygning. I ankomstområdet i det ny museum ønsker vi at præsentere Historisk Atlas på et lækkert touchbord.

Vi forestiller os noget i denne stil:
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=XJwud2Ai21g]

Hvor bordet i videoen kan meget andet, ønsker vi at tilbyde adgang til de mange historiske kort samt lokaliteter og billeder på Historisk Atlas.

Tag evt et kig på Historisk Atlas her:
Silverlight-udgave: http://historiskatlas.dk/
BETA HTML5-udgave: http://beta.html5.historiskatlas.dk/

Som vi ser det er der 3 komponenter i projektet:

  1. Det fysiske bord
  2. Software’en der giver adgang til at fremvise indhold på bordet der anvender input fra touchoverflade
  3. Software med egentlig indhold (custom udgave af Historisk Atlas)

Odense Bys Museer leverer selv 3. – men vi har brug for en leverandør på 1+2…

Derfor: kender du nogen, der kender nogen? Så vis dem denne blogpost! :)

Kontakt vedr. overstående projekt rettes til Jacob Wang: jrw@odense.dk eller @jacob_wang

The cemetery of dead frontends

85% of the mobile apps that museums (in DK) will develop in the coming years  will not survive in the pockets of the users. They will be developed as part of projects of limited time and when the tech and content development stops the eventual death of the app begins.

(Image from http://www.geni.com/blog/visiting-cemeteries-313651.html)

Museums are on the move! We all know that (mobile) apps is the name of the game and augmented reality is part of vocabulary even among non-tech/digital museumtypes. We all wan’t mobile apps and we wan’t some augmented reality.

And that’s exactly how it should be. It’s crucial that we use the possiblities of (digital) media and that we continually develop and reinteprets the limits within which we understand museums and our (digital) activities. And that we experiment with new methods and tactics making cultural heritage “available” and “understable”. And follow our users, serving everything up in the appropiate format on the appropiate device (exhibits too) at the right time to sooth their needs.

But.

It’s also important to kep cool in the midst of tech-hype. Hype makes us forget stuff we already know – and definately should remember.

So what do we know? What have we learnt from the past 10-15 years of museum web-development?

We know that customised platforms are hard to do right and expensive.

Vi ved fx. at opbygning af customiserede platforme og sites er svært og dyrt. De sidste 10 år har museer i stort omfang valgt at tilrettelægge webformidling (i den almindelige hjemmeside, men særlige sites, med særligt indhold) i dyrt indkøbte websites; “special”-sites”, private, ikke-delte platforme, mikro-sites. Kært barn har mange navne. Ved Odense Bys Museer har vi ca. 10 sådanne sites, og det er omsonst svært at skaffe resurserne til kontinuerlig udvikling af dem. De ser gammeldags ud og bruges derfor ikke meget. Det er synd og spild af resurser.

Som konsekvens heraf, har mange af os i stadig højere grad valgt at fokusere på og anvende eksisterende platforme. Flickr til billeder, Youtube til video, Wikipedia til “viden” i artikelform, Facebook til “nyhedsbreve”, blog-engines til små-sites osv.. Det virker, er billigt, og giver mulighed for at lægge en langt større andel af projektbudgettet i indholdsproduktion fremfor udvikling af form. Eksisterende platforme “holder”! Og vi skammer os ikke længere ved at bruge dem. Vi véd, at vi aldrig selv ville kunne udvikle sites på samme niveau alligevel…

Vi ved at indhold er boss. At gode narrativer, spændende fortællinger, inspirerende historier og cool genstande holder. Fordi de skaber energi til selvbevægelse hos brugeren; skaber spørgsmål, nysgerrighed, spænding etc.. Personligt bliver jeg altid bekymret, hvis jeg oplever et digitalt formidlingsprojekt, der allokerer mere end 40% til udvikling af den tekniske platform – formen, eller mediet om man vil. Det “bør” aldrig være mere end 40% efter min mening.

Vi ved at grundigt forarbejde i kombination med en iterativ og brugerinvolverende udvikling virker godt. Det gode museumswebsite er sjældent opfundet i de sene nattetimer op mod en ansøgningsfrist, men derimod gennem grundig analyse af potentielle brugsscenarier og stadig korrigering af mål og midler gennem tæt dialog med faktiske “brugere”. “Evig BETA” hedder det.

Og næsten vigtigst af alt.

Vi ved, at når en grænseflade dør, så dør indholdet sammen med den. Det typiske museums-webprojekt anvender en lokal, lukket database til opbevaring og inddatering af indhold, og den pågældende grænseflade tilgår indholdet eksklusivt. Jeg har ikke kendskab til ét museumssite der tilbyder adgang til dets indhold via et åbent API eller servicelag, med undtagelse af Museernes Samlinger og Kunst Indeks Danmark. Og her ligger den væsentligste lære fra de seneste års museums-webudvikling. At vi skalter og valter med vores indholdsproducerende resurser hvis ikke vi vælger bæredygtige tekniske løsninger – herunder hosting af indhold. At vi tilsyneladende accepterer, at inspektører bruger 100-vis af timer på at producere indhold til et site, der i sidste ende dør pga. dets udviklingsmæssigt statiske grænseflade. Problemstillingen er illustreret herunder.

Normen for museale webprojekter – og stadig meget udbredt.
Masser af digitale formidlingsprojekter i isolerede, customiserede systemer. “Egne” data. Nul API’er. Silo’er.
Masser af døde grænseflader og dermed dødt indhold. Sites’ne lever alene og dør alene.

Augmented Reality og mobile medier

Augmented reality er det nye sort. En digital formidlingsform med et enormt potentiale – også for museerne. Hvis vi anvender mediet godt og klart er der meget at vinde ved at satse på mobile medier og augmented reality fremover.

Har du ikke allerede læst Martin Brandt Djupdræts (@mdjupdraet) blogindlæg vedr. augmented reality, så gør det nu. Her leverer han, udover de ovenstående pointer, en grundig gennemgang af gode eksempler på augmented reality i museumskontekst, samt en god, kvalificeret og personligt båret anmeldelse af den mobilbaserede skattejagt på Frilandsmuseet.

Martins blogindlæg er rigtig godt og har fået mig til at tænke. Dels over teknologiske trends (og hype!) i museumsverdenen, dels over hvornår, hvordan og på hvilke præmisser augmented reality kan anvendes “godt og klart” som Martins fordring lyder. Det med trends og hype, og hvad den slags (fænomener) gør ved bæredygtigheden i vores digitale kulturarvsprojekter vil jeg blogge om senere.

Her vil jeg kort præsenterer konkrete bud på hvilke faktorer der gør sig gældende, når man ønsker at anvende augmented reality “godt og klart” – og skabe noget, som almindelig mennesker vitterlig kan bruge til noget, udover at få en “one trick pony”-oplevelse – noget der er sjovt første gang, men ikke anden og tredje…

Augmented Reality - hvor, hvornår og hvordan?

Jeg synes, ligesom Martin og mange andre, at augmented reality er super fedt! Augmented reality på telefoner og tablets i 2011 er for et bio-tek menneskebårent heads-up-display i 2060 hvad de tidlige mobiltelefoner på flere kilo og lader til bilen er for dagens super kraftfulde smartphones.

Et forvarsel om en langt mere avanceret tid, med teknologiske muligheder der forekommer at være decideret magiske. Forestil Jer en tid, hvor vi kan spadsere rundt med “1925-1945″ som “tema” og opleve et realtime AV-mashup af fortid og nutid overalt omkring os. No strings attached. Bare sådan, som en del af vores naturlige synsfelt. Dét er visuel augmented reality og derfor elsker jeg også nutidens augmented reality. For dé muligheder den ret beset spæde teknologi indvarsler, nemlig den visuelle tidsmaskine :O

Her er et par mere lavpraktiske betragninger om augmented reality:

Fede augmented reality tiltag bør baseres på godt og kvalificeret indhold. Man bør være særlig striks om hvorvidt indholdet opfylder to basale krav: Er det stedspecifikt og er det visuelt kraftfuldt? Er det geotagget? Gør “indholdets” stedslige forankring en forskel? Er det store flotte billeder eller unik video? Anvendes illustationer eller visualiseringer? Osv..

Timing. Augmented Reality er en ung teknologi og den sociale praksis omkring anvendelsen af AR er endnu langt fra etableret. Tænk på dengang, da, når vi så personer snakke i telefon på gaden eller i toget, fandt det provokorende, nyt og anderledes, som så vi en person på ethjulet cykel eller rulleskøjter midt i byen. Sådan opfattes augmented reality på gaden i dag. Og måske endda med en snært af skærmtræthed og deraf følgende negativ tolkning fra “tek-tvivlerne”. Ting tager tid. Vi har ikke travlt. Perspektivet for augmented reality bør være længere end 2-5 år – vi snakker 15 år og mere. Vi er lige nu tilpas “up front” til at være klar til at levere kvalificerede produkt på det rette tidspunkt. Velgennemtænkt og anvendeligt. Til at være klar, når brugerne er klar til, føler sig trygge ved og ser augmented reality som noget relevant og brugbart – og ikke mindst en “normal” adfærd. Augmented reality er langtfra mainstream. Augmented reality er (foreløbig) en “gimmick”. En one trick pony. Hvor mange af jer bruger fx. augmented reality på hverdagsbasis? Hvis I skal finde den nærmeste restaurant, bruger I så Google Maps eller Layar? Ser I mennesker omkring jer, der render rundt med telefonen oppe foran sig, roterende om sig selv, for at få vist det ønskede indhold i søgeren? Nej.

Augmented Reality fungerer for alvor godt, når datagrundlaget er enormt. Når vi snakker flere tusinde billeder, video og visualiseringer. Jo flere billeder, jo mere “righoldig” bliver oplevelsen. Så opskriften er simpel: geotagging, geotagging, geotagging! Den langsigtede investering i forhold til anvendelse af augmented reality, starter med en opkvalificering af vores digitale samlingsregistreringer. Fuld geotagging af hele billedearkivet! Det bedste der kunne ske for danskebilleder.dk, “vores” eget odensebilleder.dk eller andre billededatabaser, ville være tilføjelsen af geografisk metadata. Simpelthen fordi 10.000 billeder fra en radius på 10km giver mulighed for en fundament anderledes, mere relevant og medrivende oplevelse, end blot 1000.

Augmented Reality sites/apps bør bygges ovenpå eksisterende digitale mediearkiver. Augmented reality sites og apps bør fødes med indhold fra vores samlinger – (ikke fra til lejligheden producerede små-databaser med 250 billeder). På den måde sikres den fortsatte tilstrømning af nyt billedemateriale og bæredygtigheden af den pågældende formidlingsplatform.

Hvad mener du er relevante faktorer i arbejdet med augmented reality?

Geo-tagging! Odense Bys Museer søger projektpartnere

I IT-udviklingsafdelingen ved Odense Bys Museer brygger vi for tiden på en idé:

Vi vil geotagge en masse billeder og bygge et website, hvor alle og enhver kan hjælpe med at gøre det.

Hvorfor? Fordi geotaggede billeder er en nødvendighed for augmented reality. Og fordi augmented reality er fedt :)

Lidt baggrund

Vi har et gammelt site, odensebilleder.dk (vores 2. mest besøgte site), som indeholder ~10.000 historiske fotos fra Odense. Alle disse billeder vil vi gerne vise på kort via websites og mobilapps. Derudover vil vi gerne videreudvikle odensebilleder.dk så brugerne af sitet får mulighed for, meget simpelt, at kunne placere en knappenål på et kort, der hvor de mener billedet hører til. Vi vil med et fint ord crowdsource geotagging-indsatsen vedr. vores billedesamling.

Hvorfor geotagging?

Fordi digital formidling med stedet som udgangspunkt er simpelt og intuitivt for gæsterne og en grundlæggende interessant måde at strukturere indhold på. Og fordi geotaggede billeder er fundamentet for stedbestemt digital (mobil)formidling, som fx. Århus Streetmuseum - et cool projekt!

Med de ~10.000 geotaggede billeder på odensebilleder.dk vil vi flere ting.

  1. De skal fortsat fremvises på odensebilleder.dk (web/mobil web app), hvor også yderligere billeder fra vores billedesamling fremover kan geotagges af brugere.
  2. De skal præsenteres på historiskatlas.dk (web/iOS/Android) sammen med de øvrige 11.000 billeder der allerede ligger på kort dér.
  3. De skal vises på historypin.com (web/iOS/Android).
  4. De skal præsenteres på Flickr.com

Hvorfor blogger I om det?

Fordi vi søger samarbejdspartnere der synes det kunne være sjovt at videreudvikle og realisere ideen/projektet sammen med os. Vi tror på at odensebilleder.dk – eller skulle vi kalde det historiskebilleder.dk istedet? - kan tænkes bredere end blot noget Odense Bys Museer bruger, men som en crowdsourcing-fotogeotagging-platform for alle arkiver, biblioteker og museer. Nem eksport af geo- og billededata er et must, så de oplysninger der genereres på sitet, nemt kan importeres i egne billede- og samlingsdatabaser.

Integrationerne til de omtalte formidlingssites og -apps (Historypin, Historisk Atlas, Flickr) gør, at de geotaggede billeder med det samme indgår i aktiv formidling på flere allerede eksisterende platforme – også Flickr Commons kunne være en mulighed. Når første integrationerne er på plads, vil alle geotaggede billeder (evt automatisk) således kunne tilgængeliggøres og formidles bredt.

Så. Hvis…

  • du synes det her lyder interessant og perspektivrigt
  • du arbejder med en billedesamling der kunne være relevant at geotagge
  • du er fra et arkiv, bibliotek eller museum
  • du gerne vil samarbejde på tværs af institutioner - og sammen med Odense Bys Museer
  • du har yderligere ideer og tanker vedrørende projektet

…så har vi fat i noget her!

Konkret forestiller vi os at søge Kulturarvsstyrelsens pulje vedrørende digitalisering og digital formidling med ansøgningsfrist d. 7. november – så vi har lidt travlt. Skriv eller ring, så vi kan få arrangeret et opstarts/brainstorm-møde.

Mvh,

Jacob Wang
Leder af IT-udvikling, Odense Bys Museer
jrw@odense.dk // +45 29 28 95 87

Yderligere inspiration

Simple webcam setup using a smartphone

We’re currently getting a brand new museum built in our backyard at Odense City Museums and naturally we want to share the process through a webcam.


Trying to keep cost down we ended up with a simple solution:
Using a HTC Desire on local wifi with the app Tina Time Lapse to autmatically capture and then upload the images to our webserver via a standard ftp server app on the phone.

 

From the webserver we post the image automatically on our website and share it through a static image-URL for 3rd parties to embed. The images are captured once every hour in the working hours, and it seems to work pretty well. Apart from the initial problems, based mainly on using a buggy app, the camera has now been online for more than 4 months :D

Ultimately we’ll use the imagery to creative a cool timelapse video of the entire build process ground during 1½ years in a few seconds :D

For more specific details on the setup, please contact @syntax42.

Jeopardy, semantisk web og kulturarvsdata

Har du ikke oplevet verdens bedste Jeopardy-spiller endnu? Så se videoen her:

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=WFR3lOm_xhE]

Watson is an artificial intelligence computer system capable of answering questions posed in natural language,[2] developed in IBM‘s DeepQA project by a research team led by principal investigator David Ferrucci. (Wikipedia)

Ok, så Watson er megacool. Watson tæsker lige mennesker i en temmelig kompleks diciplin! Ligesom Deep Blue gjorde i 1997 med Kasparov (Wikipedia) – bare vildere. Og Watson er ikke engang “på nettet”, men er blot et selvstændigt individ med egen privat “viden”. Forestil dig, hvad der sker med ham/hende, når nethastighederne stiger og Watsons bagkatalog af viden ikke bare er en lokal (omend meget stor) database, men derimod trækker på det samlede internet. Fremtidens Watson’er kommer til at kunne svare på det meste! ;D

Watson er cutting edge her i 2011. Om 10 år er dén “service” systemet leverer hvermandseje, formentlig endda tilgængelig via vores smartphones og stemmestyring. Spørg din smartphone om “noget”. Få et validt svar.

Når vi arbejder med kulturarvsdata ved Odense Bys Museer, altså, gode gamle “kedelige” databaser med oplysninger om genstande (historier har vi ikke mange af!), så er det med fremtidens Watson’er for øje. Hvis “vores” 220.000 digitale kulturarvsobjekter, 100.000 billeder og 4.500 lokaliteter skal være værdifulde for vores brugere i 2020-2030, så skal Watson’erne have adgang til dem! Watson’erne skal kunne forstå dem og indkorporere dem i større samlinger af data – og dermed svar.

Det lyder måske syret, men er også meget konkret – og sammenkoblingen er klar:
Watson er grundlæggende et semantisk system og dét vores data skal integreres i, er det semantiske web.

Om Watson:
Watson is a question answering (QA) computing system (…) “an application of advancedNatural Language ProcessingInformation RetrievalKnowledge Representation and Reasoning, and Machine Learning technologies to the field of open domain question answering(Wikipedia)

Om “det semantiske web”:
The Semantic Web is a “web of data” that enables machines to understand the semantics, or meaning, of information on the World Wide Web. It extends the network of hyperlinked human-readable web pages by inserting machine-readable metadata about pages and how they are related to each other, enabling automated agents to access the Web more intelligently and perform tasks on behalf of users. (Wikipedia)

Kort sagt, når vores “gæster” i 2020 flipper telefonen op af lommen og siger “vis mig en 200 år gammel mønt fra Odense”, “hvor gammel er Odense å?” eller “hvor er det nærmest hus fra før 1400″, så skal Odense Bys Museer være med til at svare!

HTML5 hype!

Hej folkens,

Jeg skriver for tiden på et indlæg vedr tech hype, og indtil det er klar vil jeg lige hype lidt selv.

HTML5… Det er bomben! Demokratisk, fleksibelt, kompetent.

Vi har i årevis anvendt Silverlight til Historisk Atlas, men har nu lagt det fra os og er gået i krig med HTML5 istedet. Jeg linker til vores HTML5 udgave af Historisk Atlas i blogroll’en. Der sker en masse og vi er lige begyndt, så tag et kig i ny og næ.

Vi forventer at den nye HTML5+Javascript version er fuldt funktionel om et lille års tid. Indtil da vil vi udbygge funktionaliteter og features kontinuerligt, og så tager vi en revidering af brugergrænsefladen og overgang til cloudhosting hos Amazon med i samme ombæring:

Og så troede jeg aldrig at jeg skulle sige det, men tjek det ud i IE9 :O

To ord: Hardwareaccelereret canvas.

Er du Chrome-bruger, og har lyst til at konstatere forskellen i ydelse med og uden hardwareacceleration, kan du downloade deres Canary build her, skriv about:flags i søgebaren og aktiver “GPU Accelerated Canvas 2D”.

Men ellers kører det jo bare i alle HTML5-kompatible browsere: Chrome, Firefox, IE9+, Opera og Safari.

Du kan læse mere om Historisk Atlas her.