Som en hilsen fra fortiden

– Artikel i internationalt tidsskrift sætter naturvidenskabelige resultater fra ældre undersøgelse i Lotzes Have i nyt perspektiv.

af museumsinspektør Jakob Tue Christensen

Middelalderligt latrin. Tegning: Sune Elskjær, fra udstillingen “Knuds Odense – Vikingernes by”.

Som led i forarbejdet til det nye H. C. Andersen Hus (House of Fairytale), der åbner i 2021, blev byggefeltet, til daglig kendt som Lotzes Have, i 2018 undersøgt arkæologisk. Der er spændende resultater på vej fra denne gravning. Men indtil da kan publiceringen af indholdet fra et latrin fra undersøgelsen i 1995 forud for opførelsen af det nu nedrevne børnekulturhus Fyrtøjet, bidrage til stedets og byens historie.

Analysen af prøven fra latrinet blev foretaget for flere år siden. Der var tale om en traditionel analyse af makrofossiler som frø, frugtsten og lignende, som var bevaret i latrinkulens iltfattige miljø. Det nye er, at resultatet bliver sammenlignet med tilsvarende analyser fra en række danske byer øst for Lillebælt og dækkende et tidsspand fra vikingetid til renæssance (800- til 1600-tallet). Artiklens mål er at påvise ændringer i kosten i byerne over tid.

Kortet viser fundsteder i det østlige Danmark for de latriner, som indgår i analysen. Latrinen fra Lotzes have har nr. 11.

Sammenholdt med resultater fra de øvrige byer bemærkes det i artiklen, at indholdet af latrinen fra Lotzes Have udelukkende indeholdt rester af gængse fødevarer som korn og boghvede, smaggivende planter som humle, mynte og sennep, men kun enkelte frugter som æble og slet ingen bare lidt sjældnere planter. Den arkæologiske undersøgelse i 1995 konkluderede, at den del af Lotzes Have, hvor Fyrtøjet blev bygget, altid havde stået nærmest ubebygget, hvilket også ses på Braunius’ prospekt af Odense fra 1593. Senere arkæologiske undersøgelser under Thomas B. Thriges Gade har kunnet påvise, at arealerne under Fyrtøjet oprindelig har været en del af forskellige ejendomme i Nørregade, og at der mellem 1995-udgravningen og forhusene i Nørregade blandt andet har ligget økonomibygninger.

Situationsbillede fra den seneste udgravning i Lotzes Have i 2018. Til venstre i billedet står Fyrtøjet i vejen! Den opgravede jord fra havesiden måtte bortskaffes gennem bygningen ud til ventende lastvogne. I billedets højre side ses forhusene mod Nørregade, hvis baggårde altså oprindeligt strakte sig hele vejen på tværs af billedet.

Det er derfor nærliggende at antage, at latrinet, som dateres til første halvdel af 1400-tallet, har befundet sig på overgangen mellem en baggård og et bagvedliggende haveareal og derfor ikke har været beregnet for herskabet i forhuset i Nørregade, men derimod for tjenestefolkene, der havde deres gang i baggården. Det er formodentlig denne sociale forskel, som afspejles i den meget jævne kost, som analysen præsenterer.

Den engelsksprogede forskningsartikel indeholder flere andre væsentlige iagttagelser om den urbane kost gennem perioden. Artiklen er frit tilgængeligt her:

Fragments of meals in eastern Denmark from the Viking Age to the Renaissance: New evidence from organic remains in latrines” ved Mette Marie Hald et al. I Journal of Archaeological Science: Reports 31 (2020).

Om Mikael Manøe Bjerregaard