Svenstrup – nye resultater fra en middelalderlig torp

af Maria Lauridsen, museumsinspektør

På Vestfyn, lige uden for Middelfart, ligger landsbyerne Skrillinge og Svenstrup.

De to landsbyer udgør tilsammen en klassisk lokalitet, der klart viser, hvorledes gårde i vikingetiden udspaltedes fra adellandsbyer til nye torper og ejerlav, og dermed skabte det bebyggelsesbillede, der ses i dag. Den ældste af de to landsbyer er altså Skrillinge, hvorfra nogle gårde på et tidspunkt er flyttet ud og har dannet bebyggelsen Svenstrup.

De første udgravninger i Skrillinge fandt sted tilbage i 1960’erne, hvor Skrillinge og Middelfart begyndte at vokse sammen. Området er stadig et vækstområde for Middelfart, og det medfører jævnligt nye udgravninger, som tilføjer ny viden om området ved Skrillinge.

Det er dog først for få år siden, at Odense Bys Museer fik lejlighed til at udføre udgravninger i Svenstrup og dermed opnå et større kendskab til torpen, og hvornår den opstod.

I 2016 fik Odense Bys Museer for første gang mulighed for at foretage en arkæologisk undersøgelse i Svenstrup. Foto: Odense Bys Museer.

Adelbyen

Skrillinge er en klassisk adelby, og talrige arkæologiske undersøgelser har vist, at landsbyen er anlagt omkring år 0. I de første 400 år af landsbyens levetid er der tale om en såkaldt vandrende landsby, men omkring 600 e.Kr ser det ud til, at landsbyen finder sin blivende plads. I yngre germansk jernalder og vikingetid viser arkæologiske data, at landsbyen endda havde en større udstrækning mod nord og syd end den landsby man kender fra historiske kilder. Det kan indikere, at udskillelsen af Svenstrup medvirkende til at indskrænke Skrillinges størrelse. Denne idé bekræftes ganske tydeligt af det arkæologiske materiale. Således er der undersøgt gårde op til ca. 300 meter syd for den historisk kendte landsbytomt. Den sydligste af disse gårde udgjorde landsbyens sydligste tofte i yngre germansk jernalder, hvorefter den tilsyneladende forsvinder.  Netop denne gård lå på et areal, som blev udspaltet til Svenstrup ejerlav og dele af toften kom altså til at overgå til Svenstrup ejerlav, og det er et sandsynligt scenarie, at netop denne sydligste gård i Skrillinge var en af de gårde som blev udflyttet og dermed var med til at etablere Svenstrup som en torp til adelbyen Skrillinge.

På kortet ses den sydligste gård i Skrillinge. Bemærk, at den ligger i et område, der senere udspaltes til Svenstrup ejerlav. © Kort og Matrikelstyrelsen.

Torpen

Hidtil har det ikke været muligt at fastslå præcist, hvornår Svenstrup anlægges. I de skriftlige kilder er Svenstrup nævnt første gang i 1295 e.Kr. i formen Suenstorp – altså Svends Torp. Ud fra kendskabet til torp-dannelsen har den formodede anlæggelsesdatering været tidlig middelalder. I 2016 fik Odense Bys Museer endelig mulighed for at foretage en udgravning, som kunne hjælpe med at besvare spørgsmålet.

Undersøgelsen blev foretaget på et ubebygget areal vest for bygaden i den sydlige del af landsbyen. Udgravningen viste, at der på det pågældende sted gennem årene skiftevis har ligget en og to gårde i flere faser. C14-dateringer peger på, at de ældste huse senest er opført i midten af 1000-tallet, og gården er altså etableret på et tidspunkt, hvor torp-dannelsen rigtigt begynder at tage fart i Danmark.

C14-dateringer af husene i Svenstrup viser, at gården er anlagt i 1. halvdel 1000-tallet og arkæologisk kan følges frem til 1400-tallet.

På nuværende tidspunkt er det kun denne gård i Svenstrup, der er arkæologisk undersøgt. Dermed er det naturligvis ikke muligt at vide, om de andre gårde i Svenstrup følger samme mønster.

 

Gården i Svenstrup

Undersøgelsen i Svenstrup var altså museets første undersøgelse af en gård i Svenstrup, og det var derfor ekstra interessant, at det var muligt at følge dens udvikling fra 1000-tallet og mere eller mindre helt frem til 1787, hvor landsbyen udskiftes.

Gården er altså anlagt i 1000-tallet, og udgravningen viste at 1000- og 1100-tallets huse var placeret centralt på, hvad der må anses for en stortofte. I udgravningen blev der ikke påvist skel, der kan henføres til den tidligste fase, men ud fra placeringen af byvejen og markskel, må der have været tale om en tofte på 82 meter i bredden og med en dybde på hen ved 100 meter. Der er således tale om en stortofte med mål, der svarer til de stortofter, der tidligere er blevet undersøgt i Rynkeby ved Ringe.

I den tidlige middelalder er gårdens huse centreret i midten af en formodet stortofte. © Kort og Matrikelstyrelsen.

I højmiddelalderen ses en større spredning af husene, og der er en tendens til, at de rykker frem på toften og ud mod byvejen, hvilket er et mønster, der ses på mange tilsvarende tofter i andre landsbyer, fx Lumby, Rynkeby mv. Det ser desuden ud til, at husene centrerer sig i to klynger – en nordlig og en sydlig. Husenes klyngeplacering antyder, at stortoften i højmiddelalderen splittes op i to mindre tofter, måske som et resultat af en arvedeling. Opsplitningen af toften afspejler sig imidlertid ikke i de skelgrøfter, der er påvist ved udgravningen. De ser alle ud til at høre til tofternes yngre faser. Til gengæld viser Original 1-kortet over Svenstrup ejerlav fra 1785 et tydeligt markeret skel, der nøje afspejler de to bygningsklynger, og som dermed understøtter tolkningen af, at der har været to tofter på arealet langt tilbage i tiden.

I højmiddelalderen er husene centreret i en nordlig og en sydlig klynge, hvilket antyder, at stortoften er blevet opsplittet i to mindre tofter med hver sin gård. © Kort og Matrikelstyrelsen.

Efter 1300-tallet begynder det at blive vanskeligere at følge gården. Der er ingen huse, der kan tilknyttes senmiddelalderen og renæssancen. Forklaringen på de manglende husspor fra denne periode er antagelig ikke, at arealerne har været ubebyggede, men skal snarere søges i den anvendte byggeskik dikteret i Fyns Vedtægt fra 1473. Her udstedes forbud mod at opføre bygninger med jordgravede stolper grundet mangel på tømmer. I stedet blev det påbudt at bygge på stensyld el.lign., dvs. byggeteknikker, der stort set ikke afsætter anlægsspor i undergrunden. Således var det ved udgravningen slående, at den gård, der ses på O1-kortet fra 1785, stort set ikke havde afsat arkæologiske spor. Kortmateriale fra perioden viser tydeligt, at der på dette tidspunkt kun er bebyggelse på den nordlige tofte. På O1-kortet er der ingen gård på den sydlige tofte, og det må derfor konkluderes, at den sydlige gård nedlægges på et ukendt tidspunkt mellem 1400- og 1700-tallet.  De arkæologiske undersøgelser viser desuden, at der fra denne periode er ganske mange skel på toften, der forsat peger på en opdeling i to tofter, hvoraf kun den ene beviseligt er bebygget frem til udskiftningen.

Mange af toftens skel hører til perioden mellem 1400- og 1700-tallet. Her ses de under udgravning. Foto: Odense Bys Museer.

Den nordlige gård er på O1-kortet markeret som en trelænget gård (gård V).  Gård V genfindes imidlertid ikke ud til landsbygaden på målebordsbladet fra 1866, men er på dette tidspunkt flyttet ud på selve marken, som det ofte skete i tilknytning til udskiftningen i årtierne omkring 1800. Udflytningen af gård V må således være sket i perioden fra 1785-1866, og dermed markeres afslutningen på ca. 800 års bebyggelse af toften midt i Svenstrup ejerlav.

Litteratur:

Læs mere om emnet her:

Hansen, J. 2015: Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i det 1. årtusinde – et bebyggelseshistorisk regionalstudie. Bind 1-3. Odense. 

Hansen, J. & Lauridsen, M. 2019: Adelby og Torp. A.H. Lorentzen, J. Toftgaard & M. Schultz (red.): Odense Bys Museer 2019, s. 145-157

 

Om Mikael Manøe Bjerregaard