Den manglende brik til de tidlige danske byers historie?

Af: Mads Runge & Mogens Bo Henriksen

For nyligt udkom artiklen The origins of Odense – new aspects of early urbanisation in southern Scandinavia i tidsskriftet Danish Journal of Archaeology skrevet af museumsinspektør Mogens Bo Henriksen og forskningscenterleder Mads Runge på en bevilling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg.

I artiklen konkluderes, at Odense er minimum 100 år ældre end byens traditionelle dåbsattest fra år 988; den tidligste forekomst af byens navn på skrift. Bebyggelsen etableres således fra slutningen af 700-tallet, og senest omkring år 900 kan der tales om en egentlig by.

Odenses traditionelle dåbsattest fra 988; et gavebrev fra den tyske kejser Otto III, hvor i Odense nævnes for første gang

Set i et større perspektiv er det væsentligt, at artiklen giver et nyt syn på den tidlige bydannelse i Sydskandinavien generelt.  Hidtil har man således beskrevet bydannelsen som sket i to uafhængige bølger. En første bølge i 7-800-tallet med handelsstationer som Ribe og Hedeby og en anden bølge af kongeligt anlagte byer fra omkring år 1000. Gennem det nye forskningsarbejde om det tidligste Odense er det blevet tydeligt, at der i 8-900-tallet opstår en række byer med afsæt i det lokale opland, og disse har dannet bro mellem de to oprindelige bølger af bygrundlæggelser.

Guldhængesmykke fra Lumby, nord for Odense, dateret til vikingetiden. Smykket er et af en stribe fine metalfund fra Odenses opland fra tiden omkring vikingetiden.

At denne gruppe af byer – som ud over Odense formentlig tæller Aarhus, Aalborg, Viborg, Horsens og Næstved – ikke tidligere har haft en så tidlig datering skyldes i forfatternes optik i høj grad anvendelsen af en bydefinition, som kun giver rum for, at der kan eksistere byer efter perioden omkring år 1000.

Væsentlige elementer for at tale om en by har således været, at der skulle være tale om en bebyggelse af en vis størrelse og med en relativt stor befolkningstæthed, samt at størstedelen af indbyggerne skulle ernære sig ved handel og håndværk. Samtidig skulle bebyggelsen være skarpt afgrænset i forhold til sit opland, have minimum to kirker, møntprægning og særlige beskatningsregler.

Dragtnål med motiver fra den nordiske mytologi, en såkaldt valkyriefibel, fra vikingeborgen Nonnebakken. Fundet dateres til 800-tallet og er med til at pege på aktiviteter på stedet i den tidlige vikingetid og altså samtidig med, at byen vokser frem på nordsiden af Odense Å.

Udfordringen med de hidtidige kriterier for at tale om en by er, at kristendommen og dermed kirkebyggeriet får en så central placering. Når kristendommen, som det bl.a. fremgår af den store Jellingestens budskab fra 960’erne om, at Harald Blåtand gør danerne kristne, først for alvor får fat i det sydskandinaviske område på dette tidspunkt, bliver konsekvensen, at man reserverer betegnelsen ”by” til bebyggelser, som er yngre her end.

Bl.a. inspireret af den norske arkæolog Dagfinn Skre er der derfor i Odenses Opståen-projektet arbejdet med en todeling af kriterierne for en by, hvor tilstedeværet af kirker og særlige beskatningssystemer kun anvendes på byerne efter år 1000. For forfatterne er det afgørende ikke de kristne elementer, men derimod den komplekse, tætte struktur og erhvervsforholdene, som er anderledes end i landbebyggelserne. Denne opfattelse stemmer fint overens med, at man i det mellem- og sydeuropæiske område allerede fra århundrederne f.Kr. betegner komplekse, ikke kristne bebyggelser, som urbane.

Model til et cirkulært smykke fra Vestergade 70-74 i Odense. Stykket dateres til ca. 900 og vidner om specialiseret bronzestøberhåndværk. Tegning: Steffen P. Maarup. Foto: Jørgen Nielsen.

Artiklen kan indtil den trykte version udkommer og så længe, der fortsat er frieksemplarer, hentes på et af disse links: https://www.tandfonline.com/eprint/umP4g7Ds8HNxPQFRe5SK/full eller https://www.tandfonline.com/eprint/dx94uGjJyBVkpewVIeY3/full.

Nyt bogværk om Odense Staalskibsværft 1918-2012

_FW05080En af Danmarks væsentligste industrivirksomheders historie har hidtil kun fået sparsom historievidenskabelig opmærksomhed. Men det bliver nu rådet bod på: Et imponerende tobindsværk om Odense Staalskibsværfts historie giver den store sammenhængende fremstilling af Fyns største private arbejdsplads.

Odense Staalskibsværft og Lindøværftet hørte i knap hundrede år til Danmarks væsentligste virksomheder. Da skibsreder A.P. Møller grundlagde et værft ved Odense Kanal i 1918 begyndte et industrieventyr, der først sluttede, da Lindøværftet lukkede i 2012 som et af de sidste store værfter i Europa. Virksomheden gik gennem vækst og kriser fra en besværlig start til et værft af international betydning. Under storhedstiden i 1970’erne var de godt 6.000 ansatte blot 70 dage om at bygge en supertanker. Senere satsede værftet på innovation og udvikling af containerskibe i samarbejde med Mærsk-rederierne. For generationer af arbejdere var værftet rammen om hele arbejdslivet og værftsarbejderne satte deres præg på Skibhuskvarteret i Odense og værftsbyen Munkebo.

Udgivelse af tobindsværk om værftsvirksomhedens historie
Odense Staalskibsværft var på alle måder en stor og meget væsentlig virksomhed lokalt, regionalt og nationalt. Til trods herfor er der hidtil kun udgivet få og spredte studier af værftets spændende historie. Det bliver der nu gjort noget ved. 2. september kl. 13 lanceres tobindsværket ”Odense Staalskibsværft 1918-2012” ved en reception på Møntergården i Odense. Det rigt illustrerede værk fortæller historien om den store værftsvirksomhed set i sammenhæng med det omkringliggende samfund og modervirksomheden A.P. Møller – Mærsk. Udgivelsen er resultatet af et treårigt forskningsprojekt på Odense Bys Museer med i alt ni tilknyttede forfattere dels interne, dels forskere fra andre museer og universiteter. Forskerne har haft direkte adgang til et rigt og varieret kildemateriale i form af virksomhedens arkiv, fagbevægelsens arkiv, et registreringsprojekt samt mange interviewpersoner. Det har gjort det muligt at skildre nye, hidtil ubeskrevne sider af værftets historie. Forskningsprojekt og bogværk er realiseret ved hjælp af en bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Odense Bys Museers forskningsstrategi
Forskningsprojektet om Odense Staalskibsværfts historie, der begyndte i 2012 var det første større projekt under Odense Bys Museers forskningsstrategi. Forskningsstrategien arbejder blandt andet med integration af historiske metoder og arkæologiske landskabsanalyser og vægter stedets betydning i samspillet mellem menneske og landskab, herunder centralitet. Netop Odense Staalskibsværft med de omfattende, planlagte boligområder og værftets kolossale betydning lokalt og regionalt er et godt eksempel på et studieobjekt, hvor disse aspekter indgår med stor vægt. Den lokale identitet i store dele af det nordlige Odense og i Munkebo er formet i samspil med virksomheden.

_FW04700

Nye vinkler på værftet
Hvilke interessante historier og nye perspektiveringer har forfatterne så kunne finde frem til i det yderst omfattende kildemateriale? Der er mange, og én af de mere spændende vinkler er, at kimen til Odenses ”Robotic Valley” blev lagt på Odense Staalskibsværft i 1980’erne.

Satsning på teknologi og industrirobotter
Som blot ét af bogværkets mange spændende emner, beskrives hvordan værftet fra 1980’erne satsede på udvikling af produktionsteknologi og automatisering. Denne teknologiske udvikling kom til at forandre skibsbygningen og den industrielle produktionsmåde. Udviklingen af EDB og CAD/CAM samt introduktionen af industrirobotter tog for alvor fart. Odense Staalskibsværft var et af de europæiske værfter, der tidligst tog den nye teknologi til sig og tog snart aktivt del i videreudviklingen af teknologierne.

Starten på Odenses roboteventyr
Værftet indgik en lang række samarbejder med universiteter, forskningsinstitutioner og andre virksomheder om forskning og udvikling af produktionsapparatet. En stor innovationssatsning i samarbejde med Odense Universitet satte gang i udviklingen af svejse- og skæremetoder samt nye industrirobotter. Det satte også gang i udviklingen af nye højteknologiske uddannelser og senest Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, som er et institut under Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet. Odenses status som førende inden for robotudvikling og -forskning blev med andre ord sat i gang af Odense Staalskibsværft.

30067-Monteringskran 1926

Historien om et samfund
Bogværket byder på et væld af interessante oplysninger om værftets historie. Forfatterne har ønsket at skrive en art biografi over et skibsværft med den hovedpointe at se Odense Staalskibsværft som en virksomhed, der havde mere vidtrækkende betydning end blot at bygge store stålskibe. Derfor indeholder værket flere historiske genrer som søfartshistorie, erhvervshistorie, byhistorie, industrihistorie, arbejderhistorie og teknologihistorie. Historien om værftets etablering og drift viser, hvordan det krævede teknisk, organisatorisk og ledelsesmæssig kreativitet at bygge stålskibe, at opbygge en by og at skabe grundlaget for et samfund – helt ned til de små detaljer som at skaffe vand i hanerne i værftsarbejdernes boliger. Og hvordan en hel bydel med arbejdere og familier ved en stor virksomhed forenede et lokalsamfund i fælles erfaringer. Bogværket forbinder på den måde de hårde teknologiske og økonomiske tilgange til fortiden med de mere bløde og kulturhistoriske.

Rabat ved forudbestilling
Bogværket om Odense Staalskibsværfts historie er på 2 x 420 sider, rigt illustreret med mange hidtil ikke offentliggjorte billeder og leveres i kassette. Det er indtil udgivelsen muligt at forudbestille værket til rabatprisen 398 kr. på Syddansk Universitetsforlags hjemmeside. Efter 2. september er prisen 598 kr.

Millionbevilling kickstarter for alvor forskningscentret!

10. februar 2016 åbnede rådmand Jane Jegind officielt CENTRUM. Forskningscenter for centralitet ved Odense Bys Museer.

I første omgang arbejder centret primært indenfor forskningsprogrammet Byens transformationer. En række forskningsprojekter er allerede igangsat, men med en netop modtaget bevilling fra Velux Fonden på 4,4 mio. kr. til projektet From central space to urban place. Fra jernalderens centrale områder til middelalderens byer er det nu muligt at sætte yderligere turbo på aktiviteterne.

Projektet udføres i perioden 2017-2020 i samarbejde med Østfyns Museer, Nordjyllands Historiske Museum, Moesgaard Museum, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet og rummer udover forskning midler til at formidle resultaterne on location på en ny og vedkommende måde.

Du kan læse mere om centret og dets projekter på hjemmesiden: http://museum.odense.dk/centrum

Fremover vil du på denne blog kunne følge centrets aktiviteter og synspunkter på forskellige sider af temaet centralitet.